Annonce

Annonce

En landmand observerer sine køer blive malket

11 nye kriterier skal styrke Arlas økologiske position i Europa. Det betyder skærpede krav inden for klima, dyrevelfærd, biodiversitet og jordfrugtbarhed. Foto: Arla/Creative Commons

Arla vil have øko-køerne på græs i endnu længere tid

11 nye kriterier skal styrke Arlas økologiske position. Bl.a. skal de økologiske andelshavere nå et klimamål to år før hidtil planlagt, og så skal køerne være på græs i endnu længere tid.

Oprindeligt skulle Arlas godt 900 økologiske andelshavere have reduceret deres udledning af drivhusgasser (CO2æ) med 30 pct. i 2030, men nu er datoen rykket to år frem, så reduktionen skal være nået i 2028 i stedet. Samtidig skal al elektricitet være vedvarende.

"Vi står stærkt på den økologiske dagsorden, som drives af EU's Farm to Fork-strategi, og med dette næste skridt i processen med Arlas økologiske kriterier styrer vi den økologiske kategori ind i fremtiden og i en retning, der giver genklang hos de økologiske forbrugere og stemmer overens med deres værdier," siger Peter Giørtz-Carlsen, der er chef for Arlas europæiske forretning, i en pressemeddelelse.

Klimatiltaget er ét blandt 11 kriterier, der skal styrke Arlas økologiske position på fire kerneområder: biodiversitet, jordfrugtbarhed, klima og dyrevelfærd. Et andet tiltag lyder eksempelvis, at de økologiske køer fremover skal være på græs minimum 150 dage om året frem for nu 120 dage.

Derudover skal landmændene arbejde mere med deres jords frugtbarhed ved at indsamle jordprøver, der skal analyseres på et uafhængigt laboratorium. I tillæg af dette skal 24 udvalgte testgårde i fem lande oplæres i at implementere forskellige regenerative praksisser på gården, med formålet om at kunne udbrede det til andre landbrug.

11 nye kriterier

De 11 kriterier, som alle Arla-økologer skal implementere i 2021/2022, er som følger:

Jordfrugtbarhed

  • Undersøge og få analyseret jordens frugtbarhed og fastsætte en baseline
  • Implementere mindst fem af 22 tiltag for jordfrugtbarhed, som er defineret i et katalog
  • Fra 2022: Lave en årlig undersøgelse af jordens frugtbarhed

Biodiversitet

  • Gennemfør en årlig evaluering og registrering af tiltag for biodiversiteten
  • Implementer mindst 7 af 33 biodiversitetstiltag, som er defineret i et katalog

Klima

  • Medvirk i Arlas klimatjekprogram
  • Reducer udledningen af drivhusgasser med 30 pct. i 2028 i stedet for 2030
  • Få 100 pct. grøn el

Dyr

  • Øg antallet af dage med køer på græs fra 120 til 150
  • Alle køer over seks måneder skal have adgang til kobørster
  • I de lande, hvor bindestalde stadig er tilladt, skal man arbejde mod en komplet udfasning frem mod 2024

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud